Fritz Schur Technical Group består af i alt 4 selskaber, hvoraf Johs Thornam A/S et det ene. De tre andre er som følger:

Fritz Schur Teknik A/S
Fritz Schur Teknik A/S - stiftet i 1995 - er en moderne ingeniørvirksomhed, der har samlet pneumatik, hydraulik, proces og service under ét tag. Teamet er på ca. 20 medarbejdere, med kontorer både i Jylland og Storkøbenhavn. Med deres brede viden og store produktprogram drives de af at finde den rette løsning, uanset om det drejer sig om enkeltkomponenter, systemløsninger eller service på et produktionsanlæg. Udover kørende service og serviceværksted i Albertslund råder virksomheden også over egne produktionsværksteder til produktion af kundespecifikke anlæg.

Fritz Schur Energy A/S
I 2009 udskilles energiaktiviteter fra Fritz Schur Teknik A/S og bliver til Fritz Schur Energy A/S. Med hovedkontor i Glostrup og salgsselskaber i USA og Kina beskæftiger virksomheden godt 100 medarbejdere inden for pålidelige kompakte hydrauliske løsninger og komponenter til vindmølleindustrien. Fritz Schur Energy har også specialiseret sig i reservedele og retrofit løsninger, teknisk rådgivning om hydrauliske løsninger, uddannelse og support.

Hans Buch A/S
Hans Buch A/S, der blev stiftet i 1918, er et moderne ingeniør- og handelsfirma med et veletableret navn i markedet. På lokationerne i Albertslund og Skanderborg beskæftiges omkring 80 medarbejdere. Med virksomhedens store erfaring og brede program af kvalitetsprodukter løses opgaver for et stort udsnit af danske industrivirksomheder og offentlige institutioner. Forretningsområderne er primært procesudstyr, instrumentering, elektroteknisk og mekanisk udstyr, elektronik og marineudstyr.